Klik her for at uploade dit billede (kun JPG, GIF or PNG)
 

Fra Kristelig Bager- og Konditor-Tidende, side 7, År?

En bagerforretning med historie

Det er vist kun meget få mennesker i dag udenfor København, der véd, hvorfor Bagerstræde hedder, som den gør. Og dog er det ikke så uoverskueligt længe siden, der i denne ”udkant af byen" lå en bagerforretning, der kom til at give gaden dens navn.

Den bagerhistorie, der her fortælles, begyndte, da vi en dag besøgte en meget kendt bagermester, Hegner, H. C. Ørstedsvej 35, og talen faldt på hin tid, da bagerne i byen selv var tvunget til at have køer for at skaffe sig den nødvendige mælk og fløde.

Når en fagbladsredaktør, der jo selv er gammel fagmand, hører sådanne udtalelser, der virker næsten uforståelige for vor tids bagere, er det en selvfølge, at han beder bageren: fortæl, fortæl. Vedkommende bager, en mand i sin bedste alder, svarer imødekommende og venligt: Gå til min mor og bed hende fortælle. Hun husker jo langt bedre tiden tilbage og vil sikkert give dig besked.

Vi kom til den helt rigtige fortællerske. Ikke helt ung, af år, tværtimod, men med et utroligt lyst sind og et sprudlende humør. God at gæste. – De vil vide noget om den tid, da bagerne i byen København måtte drive kohold, for overhovedet at kunne holde et datidens bageri i gang -, og jeg skal gerne fortælle: Det ligger såmænd ikke længere tilbage end i min svigerfars tid. Han kom som ung bager vandrede her til byen fra Vordingborg. Hans navn var Johannes Hegner, og det var altså ham, der, han startede bageri, blev stamfader til bagerdynastiet Hegner. hvis navn både indenfor og udenfor fagkredse altid er blevet nævnet med respekt.

Johs. Hegner, der var født i året 1825 og levede til 1922, han blev altså 97 år gammel, giftede sig som 35-årig, med en datter af kgl. hof-regimentssadelmagermesteren i byen og fik som bryllupsgave af sin svigerfar penge til at købe hus for, det hus, der ses på vedføjede billede. Her startede han i året 1860, på det sted, der i dag hedder Bagerstræde, en bagerforretning, der straks fik stor betydning, idet han fik stadsprivilegier som bagermester mod forpligtelse til stadig i sin ejendom at ligge inde med meget store mængder af brødkorn for tilfælde af krig. Hvor dygtig fagmand og forretningsmand, Johannes Hegner var, får man et begreb om, når, man hører, at han, i løbet af relativt få år drev det til at kunne erhverve sig hele den vestlige side af gåden fra det, der i dag hedder Vesterbrogade, til Gl. Kongevej. Dette var jo nødvendigt for at skaffe plads til de store kornmængder, som bønderne kom og afleverede på lofterne. At det drejede sig om vældige partier, forstår vi også, når vi hører, at der daglig beskæftigedes tre á fire karle til at ”kaste" kornet, der jo ikke måtte ligge stille. - Men nu bageriet. Allerførst må vi gøre os klart, at den omtalte plads og dér, hvor nu Vesterbro's Torv ligger, var byens udkant mod vest. Selve brødbagningen var, som man kan tænke sig, hovedsagelig baseret på fremstilling af det daglige brød, men at Johannes Hegner var en bagerfagets fremskridtsmand, belyses jo af hans virksomheds vækst og deraf følgende fortjenstmulighed, der gjorde det muligt for ham at erhverve de foran omtalte store grundarealer med påliggende ejendomme i gaden.

For at kunne skaffe mælk til bageriets store brøddejge var det nødvendigt at holde køer, og staldplads forefandtes også. Det vil dog sige, at efterhånden som selve jordarealet toges i brug eller bebyggedes, samtidig som koholdet forøgedes, måtte der tænkes på mere staldplads. Dette skete ved at staldens ”stueetage” forsynedes med en ”første sal", hvortil en rampe førte op. - Koholdet var på ikke mindre end mellem 50 og 100 dyr. Hver morgen i græsningstiden blev de mange kører drevet på græs i det, vi i dag kalder Kongens Enghave, ned over det, der nu hedder Vesterbros Torv, men hvor der da endnu ikke var torv, men derimod en pumpe og et vandtrug til brug for køernes morgenvanding. Samme vanding om aftenen, når dyrene kom hjem til stalden til malkning og hvor hver eneste ko nøje vidste sin plads, og om de skulle i ”stuen" eller ad rampen til ”første sal".

Efter krigen i 1864 lod Johannes Hegner bygge et stort forretnings- og beboelseshus på hjørnet mod Vesterbro. Der var da begyndt at blive mere bebygget, byen begyndte at strække sig længere udad, og Hegner indså fordelen ved at udvide beboelsesmulighederne og ligeledes for dertil hørende butiker. Da dette stod på, indfandt daværende bank”fyrste" Glückstadt sig en dag og sagde, at han villé leje stueetagen i det under opførelse værende hus. - Til hvad? spurgte Hegner. - Til bank, svarede Glückstadt. – Jeg vil tænke over sagen, udtalte H. – Ca. otte dage senere sendte H.. bud til G., at nu kunne han komme og få besked. – Det varede jo nogle dage, men omsider kom dog Glückstadt. - Nej, sagde Hegner, De kan ikke få banklokale i min nye ejendom - Hvorfor dog ikke det? - Nej se, en bank lukker for tidligt på dagen, og så ligger alt i mørke. Jeg vil derimod leje ud til forskellige butiker til de her omboendes behov. Det skaber mere lys og livlighed, og det passer mig bedre--. Der blev ingen bank den gang.-- Det blev derimod til en ejendom med den tids meget moderne 7 og 5 værelsers lejligheder på hjørnet Vesterbrogade 50 og Bagerstræde 1 og 6 á 8 butikker, samt med have med mange frugttræer mod Bagerstræde. Her var også indrettet bageri med tilhørende butik.

I mellemtiden var imidlertid den yngste søn Otto bleven udlært hos kgl. hofbager Olsen, St. Strandstræde, og begyndte år 1902 et efter datiden flot udstyret bageri, H. C. Ørstedsvej 35.

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net